Godt i gang

I denne uge lancerer Forsoningskommissionen en landsdækkende oplysningskampagne. Seere på TV vil kunne glæde sig til at se forsoningskommissionens nye Tv-spot, der vil blive vist i KNR-TV i denne uge.

-Vi har fra vores første kommissionsmøde besluttet at lave oplysningskampagne for at skabe større forståelse og synlighed om kommissionsarbejdet. Forsoningsarbejdet tager udgangspunkt i befolkningen og en bred befolkningsinddragelse er derfor en vigtig del i arbejdet. Folk skal kunne følge med og bidrage til forsoningsprocessen. Vi ser derfor TV-spotten som en vigtig del af inddragelsen af borgerne lige som andre oplysningstiltag vi har igangsat via kommissionens hjemmeside, radiointerview og indstiksavis, udtaler Jens Heinrich på vegne af kommissionen i forbindelse med lanceringen af oplysningskampagnen.

Det nye Tv-spot, som er en del af kommissionens oplysningskampagne vil blive vist på KNR-TV og vil også kunne ses på Forsoningskommissionens hjemmeside. Kommissionen har i samarbejde med  ÀnorâK  Film produceret kommissionens Tv-spot med musik leveret af Nanook.

Se Forsoningskommissionens TV- spot

Saammaateqatigiinnissamut Isumalioqatigiissitaq from Saammaatta on Vimeo.